mandag den 7. september 2015

Dyrehold - dag 8


Killinger kan hverken se eller høre når de bliver født. Når de er knap tre uger er de som regel fuldt seende og hørende. På ca. samme tidspunkt begynder de at kunne stå og gå (Refstrup 2012, 91).

Når killinger er ca. en måned gammel begynder de at kunne spise selv. Først kan man give dem lidt vælling, og senere tørkost eller dåsefoder til killinger (Refstrup 2012, 93).


Katte er ikke flokdyr, men kan sagtens have glæde af andre katte. Hvis flere katte lever sammen er der en flydende magtstruktur. Det betyder, at det ikke altid er den samme kat som har førsteret til forskellige ting, eks. mad, kæletid eller yndlingsliggesteder (Refstrup 2012, 32-33).

Tamme katte ser mennesker som en slags mor, men ikke flokleder, og derfor kan man ikke opdrage på en kat på samme måde som en hund (Refstrup 2012, 33).

Kilde:
Refstrup, P. (2012). Praktisk opdræt af katte. Norderstedt, Tyskland: Books on Demand GmbH
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar