Mennesker med nedsat funktionsevne og katte
Jeg har i mit speciale valgt at beskæftige mig med social- og specialpædagogik. I min sidste praktik var jeg i et bofællesskab for voksne borgere med nedsat psykisk funktionsevne. Det er dermed denne målgruppe jeg har et kendskab til, og som jeg ønsker at sætte i relation til mit dyrehold.
Jeg tænker, at det ville være oplagt at vælge en hund, kat, kanin e.l., hvis man ønsker at holde et kæledyr i et bofællesskab som dette. Dette er dyr af en vis størrelse og som kan tåle at blive håndteret af mennesker vis finmotorik måske ikke er fuldt udviklet. Desuden er disse dyr, som kan give selskab og som man kan opbygge en form for relation til.
Dyr anerkender mennesket som
det er. Det er en evne mange pædagoger arbejder hen imod at tilegne sig.
Relationen mellem et menneske og et dyr er ikke belastet af menneskelige
forventninger og holdninger. Et dyr har både behov for kærlighed og er i stand
til at give ømhed og kærlighed, ifølge Bent Leicht Madsen. Han siger:
”ved at
have en hund, så møder borgeren en kærlighed som er fuldstændig uden forbehold.
Borgeren bliver elsket for det, det er. Kæledyrene er ligeglade med om fødderne
er for store, ørerne flagrer, bumserne er for fremtrædende, eller
samvittigheden er for mørk” (Madsen 2006, 115-129).
Jeg vil fokusere på katten, da det er dette dyr jeg beskæftiger mig med i mit dyrehold.
Katten er et forholdsvist nemt dyr at have. Den har fire basale behov som skal være opfyldt. En kat skal have føde, vand, motion og ly (Tabor 2006, 23). Desuden er katten meget renlig og selskabelig. Disse er faktorer som taler for, at man kan have en kat i et bofællesskab.
Ydermere vil man kunne skabe en relation til en kat og en borger vil måske opbygge ansvars- og omsorgsfølelse for katten. Borgerne fra mit forhenværende praktiksted vil højst sandsynligt aldrig blive i stand til at tage sig af et barn, men en kat kan måske medvirke til, at borgerne alligevel får disse følelser vækket til live.
